Skovbøllingvej 35, 6100 Haderslev

Statshusmandsbruget i Skovbølling - 8 km nord for Haderslev


Realdania By & Byg er nu på udkig efter den helt rette lejer til det lille statshusmandsbrug i Skovbølling. Ejendommen er fredet og nænsomt restaureret således huset står fint og med alle de originale detaljer intakte.

Hovedhuset / stuehuset er opført i 1934 og fremstår med hvidpudsede facader og rødt tegltag. Her er 125 kvm beboelse indrettet med entre, 3 små hyggelige stuer en suite med plankegulve og fyldningsdøre, pænt køkken, bryggers og badeværelse. 1. sal: lidt stejl trappe, toilet og håndvask, 2 gode værelser. 

Endvidere staldbygning, høloft m.v. på ca. 160 kvm.

Der er rundt om huset en dejlig have, måske med mulighed for at have et par geder eller får gående - ca. 2.700 kvm.

Landbrugsarealerne er bortforpagtet og ikke en del af lejemålet.

En lejer passer huset indvendigt samt have og udendørsarealer hvorimod Realdania By & Byg har den udvendige vedligeholdelse.

Der er etableret jordvarme og solceller på adressen.

Der er ikke mulighed for at holde hund i lejemålet.


Månedlig leje kr. 8.000,- plus el, vand og varme.

Der gælder særlige vilkår for lejemålet - kontakt venligst Ole Moestrup på tlf. 21250304 eller ole@moestrupbolig.dk for aftale om besigtigelse.











Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.